Om os

Vores målsætning

 

Vi ønsker som børnehave at være et sted, hvor børn trives og lærer. Vores mål er børn der er glade, sunde, veludviklede og i sidste ende skoleparate.

Vi støtter, vejleder og styrker børnene til at blive hele og selvstændige mennesker, som kan indgå i gode relationer og tage del i et fællesskab.

Dette sker med fokus på det enkelte barns udvikling og i tæt samarbejde med forældrene. Vores hus skal være et sted, hvor alle har det rart og gerne vil være. Vi bliver ofte omtalt som “en stor familie”.

Om Valby Folkebørnehave

Valby Folkebørnehave er en privat daginstitution der har eksisteret i over 80 år. Det er helt unikt, og vi er ganske få børnehaver tilbage som er så lille et sted. Det kan noget helt særligt! Vi er nysgerrige på vores ophav og er i gang med at undersøge hvor “vi kommer fra”. I den forbindelse  har vi modtaget dette billede af Valby Lokalhistorisk arkiv.

Frk. Beck som står øverst til venstre var i 1941 leder i Valby Folkebørnehave og skulle efter sigende have været det langt op i 60èrne og 70´erne. Kender I til noget om vores historie, hører vi gerne om det. Billedet er taget i det der nu er kontoret i vores lille hus.

Om os

Vi er nu en lille, hyggelig børnehave med plads til 21 børn, der kan gå hos os fra de er 2 år og 10 måneder – frem til de starter i skole.

Vi har til huse i to sammenlagte stuelejligheder med tilhørende gård, lige i hjertet af Valby, tæt på Toftegårdsvej Plads. Vi er en børnehave som vægter at vores fysiske rammer signalerer hygge, og “her er rart at være”.

Gården er nyrenoveret i 2020. Her er masser af plads og mange hyggelige kroge, lidt træer, blomster og buske, hvor vi også kan følge årstidens skiften. Vi har også en nabogård, som rummer et stort boldbur og et større klatrestativ.

Om osOm os Om os Om os

Indenfor består børnehaven af flere rum, som er mere eller mindre funktionsopdelt. Men gældende for alle rummene er at de er børnenes, og at alt stort set skal være tilgængeligt. Børnene skal kunne lege, spille spil eller arbejde kreativt og have plads til mere aktiv leg, sang, dans, musik og rytmik.

 

Vores vinkevindue, som også er en hyggekrogOm os  Om osOm osOm os Om osEt lille hjørne, som pt. danner rammen om leg med Duplo. At kunne lege mere eller mindre uforstyrret og udvikle legen, betyder noget.  Hjørnet kan forandres alt efter hvad børnene er optaget af.

 

Om os

Endnu en legezone. Et hjørne hvor der er plads til leg med biler, eller hvad der nu flytter ind. Zonerne er ikke statiske, og kan sagtens indgå i hinandens lege. Men tydelige legezoner inviterer mere til leg, og legen er barnets univers.

Om os

Krearummet med den gule dør. Her er der plads til at udfolde sine kreative sider, sammen med en voksen eller i en lille gruppe med sine venner.

 

 

Vi har et køkken, hvor vi bager med børnene. Køkkenet er ikke beregnet som industrikøkken, men vi kan dog godt lave en lækker suppe eller andet nemt sammen med børnene ind i mellem.

Om os

 

 

 

 

 

 

 

 

Og selvfølgelig et badeværelse, og her er også mulighed for engang imellem at lege vandleg.

Derudover er der en garderobe, et kontor/personalerum, hvor der er indrettet en lille hyggekrog, som også er børnenes. Her er der plads til at sidde og læse og slappe af hvis der er brug for det.

 

Vi ligger centralt i Valby, med god mulighed for at benytte lokalmiljøets mange tilbud, og vi tager ofte på ture ud af huset. Blandt andet går vi gerne i Søndermarken, Svævelegepladsen (ved trekronergade), Figenparken (et lille anlæg nede i Karensgade) eller tager bussen til Valbyparken. Derudover er biblioteket også et foretrukken sted.